Vi er DBU Børneklub
FC Storebælt er DBU Børneklub
Med vores titel som DBU Børneklub viser vi, at vi virkelig vil børnefodbolden. Nu og i fremtiden vil vi arbejde endnu mere målrettet med vores børnefodboldtilbud for på den måde at sikre, at vi har et rigtig godt børnemiljø til klubbens fodboldbørn. Det betyder også, at vi vil prioritere børnefodbolden i klubben både økonomisk og organisatorisk. Det betyder at det skal være trygt og godt, at sende sit barn til FC Storebælt for at lære at spille fodbold. Det betyder at vi skal være gode til at involvere alle forældre, så vi sammen bidrager til et sundt børnefodboldmiljø.
At være blevet DBU Børneklub er først og fremmest en måde, hvorpå vi som klub peger arbejdet med vores børnefodbold i en særlig retning, og det er en vej til at skabe bedre fodboldoplevelser for børnene i klubben. Forskellige fokusområder som træneruddannelse, sparring i trænergruppen og en systematisk plan for rekruttering af trænere skal være med til, at vi sikrer, at børnene i klubben er sunde og glade fodboldbørn. Indledningsvist betyder det, at selvom vi lever op til forudsætningerne for at blive godkendt, så vil klubben fortsat arbejde for at opfylde flere af de anbefalinger, der også ligger i at være en god børneklub. Vi er godt med, men vil gerne være endnu bedre.
DBU Børneklub er et tiltag, som er kommet sammen med DBU’s børnefodboldstrategi, som blev vedtaget i 2021. Målet er at gøre dansk børnefodbold til verdens bedste fodbold for børn. Det mål vil vi i FC Storebælt gerne bidrage til, og derfor har vi for noget tid tilbage underskrevet en aftale om at blive DBU Børneklub og arbejdet målrettet med vores børnefodboldtilbud. Nu er vi endelig godkendt, og det er kun begyndelsen på det hele. Vi støtter op om DBUs initiativer og vil selv arbejde meget med dem i FC Storebælt
Hvis det lyder som noget for man vil være en del af, så læs mere information om at blive medlem her
Hvis I har spørgsmål, er I altid velkomne til at kontakte formanden Rune Ravn ved at skrive til formand@fcstorebaelt.dk