Menu

Stort tilskud fra Nykredits Fond til CP Fodbold Center

image Markant støtte fra fonden til vores landsdækkende fodboldtilbud til unge mennesker med cerebral parese
05. december 2024 kl. 18:25

Som et led i klubbens arbejde på at sikre fortsat udvikling og styrkelse af CP Fodbold i Danmark, kan vi med glæde meddele, at FC Storebælt har modtaget en markant økonomisk støtte fra Nykredits Fond. Pengene er bevilget på baggrund af en ansøgning om tilskud til de mange træningssamlinger og turneringer, hvor spillere fra hele landet kommer til Korsør for at spille CP fodbold. Støtten skal derfor gå til at dække en del af de mange udgifter der er forbundet hermed, så det bliver væsentligt billigere for CP spillerne at deltage i vores specialiserede fodboldaktiviteter både i Korsør, men også i udlandet.

Klubben har alene i år deltaget i stævner i Sverige, været til Club World Cup i Barcelona samt deltaget som repræsentant for Danmark ved VM for kvinder i Salou. Vores målsætning er klar; vi har mod på endnu mere og endnu bedre resultater på CP Fodboldens vegne.

Vi takker Nykredits fond for støtten.

Luk