Menu

Indkaldelse til Generalforsamling i FC Storebælt

image Fotograf: Silas Kærhøg
Formand Rune Ravn
15. januar 2025 kl. 18:24

Kære alle medlemmer af FC Storebælt


På vegne af klubbens bestyrelse indkalder jeg alle medlemmer, eller værger til medlemmer under 18 år, til ordinær generalforsamling i FC Storebælt

Onsdag den 19. februar 2025 kl. 19:00

med afholdelse i FC Storebælts klublokale, Tovesvej 30B, 4220 Korsør. Vi byder som altid på drikkevarer, kaffe/te og lidt sødt til ganen, og ser frem til en god aften. Man tilmelder sig til generalforsamlingen via dette online tilmeldingslink så vi har et overblik over det forventede deltagerantal, til selve forsamlingen.


Dagsorden for generalforsamlingen er i henhold til vedtægterne af 29. februar 2024:

  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens årsberetning
  3. Forelæggelse af årsregnskab for 2024
  4. Indkomne forslag
  5. Kontingentfastsættelse samt budgetgodkendelse
  6. Valg af fire bestyrelsesmedlemmer til bestyrelsen, to suppleanter og en bilagskontrollant i henhold til §5
  7. Valg af revisor i henhold til §11
  8. Eventuelt


Forslag fra medlemmerne til behandling på generalforsamlingen (pkt. 4) skal være formanden i hænde skriftligt senest otte dage før generalforsamlingens afholdelse.

Jf. vedtægternes § 8, 3. afsnit er generalforsamlingen kun åben for registrerede medlemmer. Medlemmer i kontingentrestance har ikke adgang til generalforsamlingen.

Medlemmer yngre end 18 år kan repræsenteres af forældre eller værge. Disse er stemmeberettigede men ikke valgbare til bestyrelsen. For at kunne vælges ind i bestyrelsen opfordres forældre eller værger derfor til at melde sig ind som passivt medlem, eller kontakte formanden med henblik på indmeldelse. Ønske om valg til bestyrelsen kan foregå ved skriftlig fuldmagt fremsendt til klubbens formand, men der kan ikke stemmes for andre ved fuldmagt.

Klubbens vedtægter kan læses her. Eventuelle spørgsmål kan rettes skriftligt til formand@fcstorebaelt.dk


På bestyrelsens vegne

Med venlig hilsen

Rune Ravn
Formand i FC Storebælt

Luk