Nye holdkammerater til U10-U12 Piger

Er du vores nye holdkammerat??
Vi er et hold, som elsker at spille fodbold, fordi det er hyggeligt og sjovt at spille fodbold. Lyder det også som noget du kunne være frisk på? Så er du måske vores nye holdkammerat. Vi spiller for tiden 5-mands kampe/stævner, men vil nemlig gerne være flere og spille 8-mands turnering.
Vi elsker at der er en god klubånd, som vi vægter meget højt. Et sted hvor vi igennem træning og kamp udvikler os meget, så vi kan være seriøse med vores fodbold, og hvor der også er god opbakning fra forældre.
Vi slutter gerne kampene af med en god snak og kage/frugt samt lidt læskende koldt at drikke. Vi mangler bare nogle flere seje piger der har lyst til at være med.
Vi træner onsdage kl. 16.30-18.00 samt lørdage kl. 10.00-11.30.
Trænere på holdet er Tanja og Rene, og vi står klar til at tage imod dig.
Vi håber du har lysten til at se om du ikke skulle være vores nye holdkammerat
Mvh. alle pigerne️
Mere info findes her http://www.fcstorebaelt.dk/kvinder-piger/u10-u12-piger/