U15 piger skaffer pokal til klubben og damesenior vin til egne ganer!

U15 piger stillede i sæsonen op med ikke mindre end 2 hold i indefodbold. Det blev til en første og anden plads i grundspillet med suveræne point og målscorer. I finalerunden var der desværre kun spillere til et hold, men dette hold brændte igennem og skaffede en flot førsteplads og dermed pokal til klubben. Holdets superfan Lars overrækker her pokalen til træner Christian. Holdet fejrer det med pizza i klublokalet på torsdag efter træning hvor pokalen kommer på hylden.
Klubbens damesenior stillede også op med 2 hold i indefodbold - her blev det i grundspillet til 2 andenpladser - en fra toppen af tabellen og en fra bunden af tabellen. I finalerunden blev det til en førsteplads til det ene hold ("B" finalen) og dermed vin til spillerne og i den anden finale ("A" finalen) blev det til en 4. plads efter en tabt bronzekamp.
Stort tillykke til både u 15 piger og damesenior.
Vil du være en del af denne succes træner holdene:
u15 piger tirsdag og torsdag 17:00-18:30
Damesenior mandag og torsdag 18:30-20:00